Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Værdiregelsæt på Vestre Skole - Trivsel- og antimobbestrategi

Værdiregelsæt på Vestre Skole

Trivsel- og antimobbestrategi

Visionen på Vestre Skole:

På Vestre skole gør alle deres bedste for at alle kan trives både i undervisningen og i pauserne.

Vestre Skole lægger vægt på, at eleverne udvikler sig til hele mennesker. Der gives plads til, at de udvikler faglige kompetencer, social forståelse, følelsesmæssigt selvværd og kreativ virkelyst. Det er dermed vores vurdering, at børnene bliver bedre til at imødegå fremtidens udfordringer og bliver i stand til at kunne tage ansvar for sig selv, deres medmennesker og omverdenen.
Vi bestræber os på, at det daglige samvær er præget af åbenhed, samarbejde og gensidig respekt.

Det er vigtige mål for os:

·       At eleverne igennem hele deres skoletid fortsætter med at være nysgerrige overfor deres omverden og derved bevarer lysten til at lære nyt.

·       At eleverne bliver trygge og positive samt fastholder lysten til at gå i skole.

·       At eleverne tør være sig selv, og samtidigt viser respekt for- og tage hensyn til andre elever.

·       At eleverne samarbejder, lærer at tænke kritisk og fremkommer med egne synspunkter.

Derfor vil vi en skole, hvor børn, unge og voksne færdes i et trygt miljø, hvor vi lægger vægt på:

·       Ansvarlighed og samarbejde.

·       At undervisningen lægger op til undren, oplevelse og eksperimenterende aktiviteter.

·       At hverdagen indeholder tilpassede udfordringer i alle fag.

·       At det praktisk-musiske element og bevægelse tænkes ind i undervisningen.

 

Kerneværdier.

Beskriv fem kerneværdier for høj trivsel og god adfærd.

Værdierne tager afsæt i vores vision

Det forstår vi ved kerneværdien.

Vores forståelse af kerneværdierne.

Overvej hvad værdien skal fremme

Trivsel

Anerkendelse, tillid og tryghed samt følelsen af at indgå i et

fællesskab skaber trivsel.

Elever og medarbejdere viser livsglæde, gåpåmod og handlekraft.

Vi ser og udvikler den enkelte elevs kompetencer.

”Trivsel opstår når udfordringerne matcher evnerne”.

Trivsel øges med positiv gensidig indstilling.

Positiv indstilling er når vi: Udviser anerkendende respekt for

hinanden, og handler på og tager hånd om hinanden.

Sundhed er både fysisk og psykisk betinget.

 

Fællesskab

Vi er alle en del af fællesskabet:

Glæde, relationer og tryghed giver samhørighed og selvværd.

Vi udvikler fællesskab på de enkeltes styrker:

Vi er noget i kraft af det vi kan med andre – når jeg bliver til os.

Fællesskab er kendskab gennem åbenhed på tværs af børne- og voksengrupper.

 

Engagement

Vi er rollemodeller:

Dedikeret til vores fag og virke, og lader det virke overfor elever og forældre

Motivation:

Vi skaber rammer hvor eleverne udfordres, trives og føler indre glæde.

Vi skaber energi ved aktiv interesse, nyskabende initiativ,

inddragelse og ejerskab.

Ved voksne, der kan vække børns nysgerrighed undren og glæde.

Skolen skaber mulighed for medbestemmelse og fordybelse. 

Vi er en fælles skole og har et fælles ansvar for at være medskabende og tage medansvar.

 

Ambitioner

Vi lægger overliggeren højt og sætter stolperne bredt:            

Alle udfordres så vores potentiale bruges optimalt både socialt og fagligt.                                                                                                          

Vi har mod til at gøre noget nyt - skabe et udfordrende og inspirerende læringsmiljø.

Højt fagligt niveau – klare mål for, hvor vi vil hen.

Vi har mod til at være gode til noget - både individuelt og i skolen: At gøre sig umage i hverdagen er et mantra.

 

Anerkendelse

Vi ser forskellighed som en styrke, der bidrager til det mangfoldige fællesskabets bedste.

Vi møder hinanden og hinandens opfattelse af verden fordomsfrit.

Vi ser og hører – gør os umage med at forstå en given handling, som et sprog vi skal handle på.

 

 

Værdiregelsæt: overholdelse og forankring

Hvordan sikrer vi, at værdiregelsættet er synligt og kendt af alle på skolen?

På Vestre Skole hænger der bannere i skolegården med vores værdier, som dermed er tilgængelige og synlige for personaler, elever og forældre.

I vores daglige arbejde bruger vi værdierne som pejlemærker for vores arbejde i organisationen.

Skolens ledelse interviewer eleverne i de enkelte klasser, hvert andet år, hvor skolens værdier er en del af det eleverne, udtaler sig om, og kan være med til at påvirke og ændre på.

 

 

 

Hvordan sikrer vi ejerskab omkring vores værdiregelsæt blandt alle på skolen?

For personalet sker det via en løbende proces, når vi eksplicit arbejder med udviklingsprocesser, da vores værdier er udgangspunkt for dette arbejde.

For forældre sker det via løbende dialoger og diverse mødefora.

For eleverne sker det i udformningen af klasse- og samværsregler, som laves hvert år ved skolestart.

 

Hvad gør vi, hvis værdiregelsættet ikke overholdes?

Der er ikke entydige handlinger ift. brud på værdiregelsættet. Det beror på hvad og i hvilket omfang, der er sket brud på værdiregelsættet. Vi inddrager eleverne, forældre og personale, i åben dialog, i det omfang det skønnes aktuelt.

 

 

 

Antimobbestrategi for Vestre Skole

Formålet med antimobbestrategien:

 

At forebygge og undgå at mobning opstår på Vestre Skole.

Vi ønsker at eleverne kommer glade i skole – har en hverdag i trygge rammer - og går glade hjem.

 

Vores målsætninger for antimobbestrategien:

At ingen elever på Vestre Skole bliver mobbet, og at alle voksne skal reagere, hvis en elev føler sig mobbet.

Vi har nul-tolerance overfor mobning på Vestre Skole.

 

At arbejde med trivsel hos den enkelte og i fællesskabet, hvor vi skaber optimal lyst til læring og samvær, og via den vej forebygger vi at mobning opstår.

 

Vi vil give elever og personale værktøjer og opbakning til at komme mobning til livs, hvis det forekommer

 

Vi vil bevidstgøre eleverne om at arbejde imod mobning og hvad mobning gør ved den enkelte

 

Vi vil mindske antallet af uløste konflikter og tydeliggøre at trivsel er et fælles anliggende

 

 

Hvordan definerer vi mobning og digital mobning:

Mobning: Vi læner os opad DCUM´s definition af mobning og deres otte punkter. Se nedenstående:

Tegn på mobning:

1.       Når drilleri ikke længere er for sjov

2.       Når konflikter ikke længere kan løses

3.       Når udstødelseshandlinger bliver systematiske

4.       Når fællesskaberne præges af utryghed

5.       Når fællesskabet har lav tolerancetærskel

6.       Når fællesskabet mangler empati

7.       Når fællesskabet er præget af magtubalance

8.       Når fællesskabet er præget af ensomhed

 

Læs mere på: https://dcum.dk/media/3223/hvadermobning20212.pdf

 

Digital mobning:

DCUM har opstillet disse fire parametre, hvor digital mobning adskiller sig.

  • Anonymitet – Meget af den digitale mobning foregår anonymt, og når børnene ikke ved hvem eller hvor mange der har været med til at skrive de ubehagelige beskeder, kan det give ekstra meget usikkerhed.

 

  • Stopper ikke – Digital mobning foregår et sted hvor børnene hele tiden opholder sig, også udenom skoletid, og de kan derfor ikke undslippe mobningen. Hvis de slukker telefonen eller computeren dukker beskederne op så snart de tænder den igen, og det kan give følelsen af ikke at kunne undslippe. 

 

  •  Eksponering – Mobningen foregår et offentligt sted, hvor ”alle” kan læse med, og det kan forstærke usikkerheden og følelsen af at miste kontrol.
     

  • Flydende roller – I digitale konflikter er rollerne ofte flydende. Det er ofte de samme børn som mobber og bliver mobbet, og det er ikke nemt at placere skyld.  

 

 

Forebyggelse af mobning

Ledelse:

I hverdagen understøtter vi personalet, i deres arbejde, med at skabe grobund for et trygt og et mangfoldigt læringsmiljø for skolens elever.

Vi er med til at facilitere og sikre, at personalet har de forskellige værktøjer og muligheder for at håndtere klassens trivsel og de eventuelle udfordringer der opstår i relationerne.

 

Personalet:

Hele personalegruppen har kompetencer og metoder til at have en systematiske tilgang til arbejdet med trivsel (i alle teams  laves f.eks. l analyse vha. relations-cirklen 2xårligt).

Alle har viden om betydningen af relations kompetente handlinger og relationskompetencens værdi.

Personalet arbejder systematisk, i teams, for at fremme trivsel og læring på de enkelte årgange.

 

Eleverne:

Alle klasser udarbejder værdiregelsæt, som tager udgangspunkt i skolens fem overordnede værdier. Værdiregelsættet evalueres og revideres løbende (mindst en gang om året).

Vi har forskellige tiltag, som er med til at forebygge mobning, da de fremmer fællesskabet på Vestre Skole:

-          Skolevenner (Forårs SFO og 4.årgang, 0.-5.årgang og 1.-6.årgang)

-          Legepatrulje

-          Skolepatrulje

-          Teamuger på tværs af årgange/klasser

-          P-fagsordning på tværs af mellemtrinnet (8 lektioner om ugen)

-          SFO-sport – spring og svømning i samarbejde med lokalforeninger

-          Fælles morgensang hver dag for alle på skolen

-          Familieklasse

-          Skilsmissegruppe

-          Omsorgsgruppe

-          Morgenmadscafe for mellemtrinnet

-          Red Barnet ungdoms lektiecafe for mellemtrinnet

Forældre:

Vi forventer at:

-          Forældrene kommer til klassens lærere og/eller ledelsen, hvis de undres eller har spørgsmål.

-          Forældrene tager medansvar for fællesskabet, ved at støtte op om skolens arrangementer

-          Forældrene kender skolens princip for samvær og øvrige principper

-          Forældrene betragter fællesskabet som en ressource, der gavner alle på skolen

-          Forældre indgår i et konstruktivt samarbejde med de involverede parter

 

 

Forebyggelse af digital mobning

Ledelse:

Vi arbejder med de fem råd fra DCUM:

1.       Sæt tidligt ind

2.       Undervis

3.       Lav regler

4.       Inviter forældre

5.       Vær positivt indstillet.

 

Læs mere på: https://dcum.dk/media/2208/skoletips20.pdf

 

Personalet:

-          Anvender materialet fra www.ditlivpånettet.dk

-          Samt arbejder med de fem råd fra DCUM ift. skolen.

 

Eleverne:

-          Vi forebygger ved at have klare mobilregler på skolen

-          Eleverne kan anvende egne mobiler i forbindelse med skolearbejde, efter lærerens anvisning.

-          Når mobiler ikke anvendes i forbindelse med undervisningen, opbevares de i klassens værdiskab. Sidste underviser har ansvar for, at eleverne har mulighed for at få udleveret enhederne, umiddelbart efter at undervisningen slutter.

-          Elever som, gentagne gange og efter at forældrene har været inddraget, ikke overholder intentionerne om gode mobilvaner og netetik, kan af skoleledelsen fratages retten til at have mobilen med i skolen for en nærmere fastsat periode.

 

Forældre:

-          Skolen opfordrer til at forældrene tager aktiv del i deres barns liv på nettet.

-          Vi opfordrer til at forældrene bruger DCUM´s fem råd:

1.       Vær i stand til at hjælpe

2.       Vis interesse

3.       Giv retningslinjer

4.       Vær en god rollemodel

5.       Accepter

 

Læs mere på: https://dcum.dk/media/2209/foraeldretips.pdf

 

Indgriben og genoprettelse

Hvordan vi griber ind, hvis vi oplever mobning eller digital mobning?

Ved indgriben:

-          Når en ansat konstaterer mobning eller få henvendelse om mobning, skal der straks træffes foranstaltninger til umiddelbart at stoppe mobningen.

-          Vi kontakter de involverede børns forældre, og afholder et møde på skolen.

-          Hurtigst muligt, og senest inden 10 dage udarbejdes en handlingsplan, som beskriver hvilke tiltag, der skal iværksættes for at forebygge at mobningen fortsætter eller gentages.

Klassens lærere og pædagoger - skolens socialpædagog - Skolens ledelsen - evt. den tværfaglige gruppe og PPR/ personer udefra med faglig kompetence, udarbejder handleplanen.

Der lægges afgørende vægt på, at handlingsplaner udarbejdes i samarbejde mellem skolens ansatte, elever og forældre.

Højt informationsniveau om handleplaner og gennemførsel af handleplaner har høj prioritet, og det er et ledelsesansvar det foregår.

-          Vi benytter skabelon og vejledning til udfærdigelse af handlingsplan fra DCUM. https://dcum.dk/media/2156/dcumskabelonhandlingsplanmobning.pdf

-          Vi kontakter SSP og PPR ift. sparring og vejledning. I svære tilfælde inddrages de også i processen.

Ved genoprettelse:

-          Vi taler med eleverne og giver dem redskaber til konfliktløsning og er med i konfliktmæglingen vha. genoprettende samtaler 1 og 2.

-          Klassens lærere, skolens socialpædagog og evt. andre relevante personer, tager det jævnligt op i klassen/på årgangen, at mobning er et fælles problem, som ikke accepteres på Vestre Skole.

Børnene bliver hermed medansvarlige for hinandens trivsel

-          PPR og SSP kan også indgå genoprettelsesarbejdet.

Klageadgang:

-          Forældremyndighedsindehavere og elever kan klage til det nationale klagenævn, såfremt de mener skolen ikke gør nok i forhold til at forebygge og bekæmpe mobning. De nærmere regler om klageadgang kan findes på www.dcum.dk hvor man også kan finde skema til udarbejdelse af klage. En klage skal forlægges skolelederen. Såfremt skolelederen ikke giver klageren medhold, videresendes klagen til klagenævnet.